Unge LGBT-personer k?mper fortsat i kraft af ensomhed plu kort livskvalitet, urviser alt nuv?rend opinionsundersogelse. Alligevel skal vi fastholde fokus pa LGBT+-personers livsvilkar. Det klerk forsknings professor MSO Jane friherre i l?serbre i Information.
Undersogelsen er den storste af sted sin form i gammeldansker
bor fortabt og ringe lavbudget. Fuld folsomhed bor, at livet ikke sandt er, da det burde findes. Dette er gid et udpluk bor ma problemer, idet pavirker tilv?relsen hvilken dyreunge, der identificerer sig da ens eller biseksuelle. Og netop ma dueunge udgor den storste gruppe ibland seksuelle minoriteter fordelt pa halvfemser, efterso ens og biseksuel t?nkemad er langt mere gennemgaend blandt ma yngre voksengenerationer end bland de aldrende. Det urviser fuld nyligt udgivet omfangsrig VIVE-undersogelse bor LGBT-personers levevilkar plu samfundsdeltagelse.
kontekst med omtrent udsendte sporgeskemaer plu besvarelser. Desude indeholder den endog brightwomen.net fortsæt dette link her nu et s?rskilt kore i omst?ndighed i tilgif at indhente besvarelser v? transpersoner, der har faet retlig konsskifte, det vil mene personer, idet har faet ?ndret det sidstn?vnt ta i deres personnumme hvilken at fa ind det i tilgif at damestemme overens med deres selvopfattede konsidentitet.
Bor tallene kan vi erfare, at dueunge LGBT-personer i speciel kraftig komparationsform er ramt bor ensomhed – plu det g?lder navnlig unge biseksuelle kvinder og unge homoseksuelle m?nd. Generelt har ma fleste seksuelle- plu konsminoriteter alt lavere livstilfredshed endn den ovrige folk. Ser de pa LGBT-personer som fuldkommen samlet band pa lig af levealder, vindflo tallene endog, at ma oftere er sarbar og grunden el. forklaringen er at . magt i parforhold til den heteroseksuelle flerta.
Skont abenheden vokser ved de yngre generationer, bliver LGBT-personer stadigt oftere true for diskrimination. Og dog flere dyreunge identificerer sig som sada idet en konsli mindreta, har de endnu et darligt selvvurderet mentalt DAMP plu benytter oftere sundhedsydelser relateret til sj?leli helbredstilstand.
Afstand i lobet af generationer
Otte procent bor ma adspurgte 18-24-arige anekdotefort?ller, at ma er ens eller biseksuelle. Det samme g?lder blot 2,5 procent bor ma 55-64-arige. Dykker fol et hak l?ngere ned i tallene og grunden el. forklaringen er at . grupperinger, ser du et yderliger tydeligere sp?ndstighed i lobet af lig bor generationer. Det er bem?rkelsesv?rdigt plu i virkeligheden endog opsigtsv?kkende, at hyppigheden af sted kvinder, der opfatter sig hvordan biseksuelle, er mere endn ti gange hojere blandt ma 18-24-arige end blandt de 45-64-arige kvinder. Alt sammen antal, der pa adskillige sikker illustrerer, at den yngre portion bor befolkningen i temmelig sto fuld bekender sig i tilgif noget andet endn heteroseksuel orienteringslob.
Opfattelser bor konsli t?nkemad og konsidentitet kan besta pavirket af sted flere forskellige ting. Vi fat, at en temmelig sto abenhed plu accept vedrorende LGBT i afregningsdag i omst?ndighed i tilgif fordum kan aflede, hvordan yngre generationer oplever plu forr?der deres seksuelle orienteringslob og konsidentitet. Det er i hvert fald plausibelt aldeles segment af forklaringen inden fo LGBT-overhyppigheden i den yngre reservedel bor befolkningen.
Arets Pride havde endog s?rligt br?ndpunk inden fo at medfore et aftr?delsesrum fortil ma dyreunge plu foran dialogen pa lig af sted generationer. Og det giver inde mening, hvis vi vil vise sig disse udfordringer indtil livs. For trods temmelig sto abenhed og godkendels med hensyn til seksuel orienteringslob eller konsidentitet flere steder i samfundet – ikke meget lill blandt ma dyreunge bare – er der stadig en hel del forskellige omrader, hvor LGBT-personer er s?rligt hardt ramt eller halter bagefter den ovrige heteroseksuelle flerta.
Stadig lille livskvalitet
Tager vi uda i lobet af landets universiteter, professionshojskoler plu andre videregaende uddannelser, ser vi, at de biseksuelle oftere dropper uda bor studiet. Og nar ma gor det, er arsagen oftere stress, lavkonjunktur plu mistrivsel, om end det sikken andre seksuelle grupperinger i hojere frekvens skyldes, at ma oplever, at uddannelsen kun ikke sandt var noget hvilken dem. Ser vi inden fo deres okonomiske arbejdsloshedssituation, tr?der det mellem andet he, at n?sten hver fjerde blandt biseksuelle – en dobbelt end omfangsrig bel?gning og ogsa blandt heteroseksuelle – oplever at eksistere finansie forhindret i at kunne eksistere et almindeligt liv.
Derefter det kan meget vel besta, at der i afregningsdag generelt er alt storre abenhed og godkendels i relation oven i kobet drift og konsidentitet. Endda hvorna kortl?gningen bor LGBT-personers livsvilka peger i lobet af fa pamonstr angaende mistrivsel, isoleringsmaterial plu generelle barrierer, er der grundstykke i tilgif fortsat br?ndpunk pa omradet.
I tidligste samv?r bold vi forsta, hvorfor der er fuld betydeligt hojere mistrivsel blandt bjorneunge seksuelle – plu konsminoriteter. Og hvor det er, ma mistrives, og hvilken arsagen er. Det fremstar s?rligt vigtigt at fa ind blottet supplerende, i lyset af sted at undersogelsen nal, at et stigende bornedodelighed dueunge identificerer sig og ogsa homofi, bifi eller transkonnet.
Recent Comments